I dette nyhedsbrev bringer vi:
Statistik
Månedens medlem
Inspirator
Illustrere månedens Tekst
Månedens tekst

Statistik:
Tekster i alt: 469 (465)
Tegninger i alt: 17 (14)
Offentlige Tekster: 250 (247)
Offentlige Tegninger: 8 (5)
Kommentarer i alt: 1953 (1916)
Medlemmer i foreningen: 80 (77)
Kommentarer pr. tekst/tegning: 4,02 (4,00)
Bestillinger på Forfattamorgana: 47 (47)

Månedens Medlem
Vi har også i dette Nyhedsbrev fundet "Månedens medlem", som er den bruger, der har været mest aktiv på hjemmesiden indenfor de seneste 30 dage. Den mest aktive i denne måned var: Anna Poulsen.

Forfattermorgana en del af Inspirator
Indtil vi har fået nok abonnenter på Forfattermorgana, har vi valgt at kombinere de to blade i et. Kombinationen af de to blade medfører at Inspirator bliver på ca. dobbelt så mange sider. Husk at deadline på artikler, interviews, læserbreve, anmeldelser m.v. er den 31. december 2008. Prisen på Inspirator stiger for folk der ikke er medlem fra kr. 40,- til kr. 55,- (hvilket svare til den annoncerede pris for Forfattermorgana) Tegn et abonnement

Illustrere månedens Tekst
Som illustrator kan du bruge denne udfordring/opgave til at vise forfatterne, hvor god du er til at fange stemningen m.v. i en tekst og få det ned på papiret. Bliver din illustration valgt som den bedste af de andre medlemmer og tekstens forfatter, får din illustration plads i novellemagasinet Forfattermorgana. Udover denne måneds tekst, kan du også vælge at illustrere manden der fik liv af claus gall (Månedens tekst i Januar 2008). For at kunne deltage i udvælgelsen, skal illustrationen være uploadet senest den 10. januar 2009

Månedens tekst
Vi har endnu engang valgt ’Månedens Tekst’ blandt de mange uploadede tekster som ligger på forfatterhaab.dk
Månedens tekst er udvalgt udfra jeres rating via følgende kriterier: 1 - Den tekst som har opnået flest point. 2 – ved pointlighed den af teksterne som har opnået flest kommentarer. 3 – hvis flere tekster opfylder både første og anden kriterium, så den senest uploadede af teksterne. 4 - en tekst kan kun opnå titlen én gang

Tommy (revideret)
Af Luise Agerskov Eriksen

Samlet score: 20 (ud af 20 mulige)

Tommy var en af dem, som alle gerne ville ses med. Det var altid ham, man ville være på hold med, når vi spillede bold i frikvarteret. Når man var venner med Tommy, var man venner med alle. Når man hang ud med Tommy, så pigerne på en én, som om man lige var dumpet ned fra himlen; den nye stjerne.
   Selv lærerne kunne Tommy sno om sin lillefinger, og jeg tror aldrig, han har siddet efter, selv om han tit var oppe på rektors kontor. For når det kom til ballade, var det som regel også Tommy, der sørgede for morskaben og dirigerede os andre.
   Jeg ved ikke helt præcist, hvad der satte det i gang. Altså, jeg ved hvornår, det hele startede, men jeg har aldrig rigtig forstået hvorfor, for hvad skulle én som ham med én som mig?!
   Jeg har gået i klasse med ham siden børnehaveklassen. I mange år troede jeg slet ikke, han anede, hvad jeg hed, indtil den dag hvor han kom hen til mig i middagspausen og sagde:
   ”Hej Mikkel, vil du ik’ med ud og spille fodbold?”
   Det var så simpelt. Han sagde det, som om det mindst skete hver anden dag, at han kom og stillede mig det spørgsmål, men jeg var målløs. Det var hans sædvanlige flok venner vist også. Det var første gang, Tommy havde talt med mig. Og endnu vigtigere: Tommy kendte mit navn! Mit! Mig, Mikkel!
   Normalt skulle jeg være heldig, hvis jeg fik lov til at stå dørvagt og efterfølgende tage skraldet, når Tommys slæng sneg sig ind til pigerne efter idræt.
   Nu spurgte han pludselig, om jeg ville spille fodbold … med ham!
   ”Ja, selvfølgelig!” Naturligvis svarede jeg det. Det ville enhver jo have gjort. Ingen sagde nej til Tommy.
   Og sådan begyndte det altså. Med fodbold i spisefrikvarteret. Og igen den næste dag, og den næste dag og næste og næste. Da det blev onsdag igen, var jeg pludselig en del af slænget, nej, faktisk bedre endnu: Jeg var den, der gik lige ved siden af Tommy, der hvor Lars plejede at gå. Nu gik Lars bag ved mig. Det var den vildeste rus nogen sinde!
   Så i pausen før den sidste lektion onsdag spurgte Tommy, om vi skulle være sammen efter skole.
   ”Min far har købt nye film,” sagde han og blinkede.
   Jeg boblede indvendigt, men når man var sammen med Tommy, måtte man jo være cool. Derfor nikkede jeg bare og svarede helt afslappet: ”Ja, det lyder da fedt nok.”
   Indvendigt dansede jeg hiphop med bassen skruet så højt op, at den dunkede helt ude i tæerne.

Tommy boede i en lejlighed inde i byen sammen med sin far. Han talte aldrig om sin mor, og jeg havde ikke tænkt mig at spørge, men det var i hvert fald tydeligt, at der ikke boede nogen kvinder i deres lejlighed. Det sted var for fedt!
   Kæmpe tv, der fyldte næsten hele den ene væg inde i stuen, og så naturligvis det nyeste og muligvis dyreste surroundsound med høje, sorte højtalere og en bas, der kunne få det til at runge i ørene timer efter. Sofaerne var af sort læder, bordet matchede. Kun et enkelt maleri hang derinde; sort, rødt og hvidt dannede en slank kvinde med fyldige bryster i lingeri.
   Der var øl og sodavand i køleskabet, vi måtte bare tage. Derfor lod jeg Tommy vælge først og endte altså med at få min første øl.
   ”Slap af,” grinede han, da han så mig kigge nervøst på øllen. ”Jeg har masser af tyggegummi. Du bliver aldrig opdaget.”
   Jeg trak skævt på munden, sådan som jeg havde set Tommy gøre, når han bearbejdede pigerne, og tog en lang slurk af øllen. Det sure stads var lige ved at få mig til at vrænge på fjæset på en helt ny, skæv måde, men det lykkedes mig da at holde det tilbage.
   ”Ryger du?”
   Jeg rystede hurtigt på hovedet. Selv ikke det stærkeste tyggegummi kunne skjule, når man havde røget. Det vidste jeg fra min storesøster, Jane. Og af samme grund vidste jeg også, hvordan mine forældre ville reagere, hvis de opdagede, at jeg havde røget.
   ”Fair nok,” mumlede han og tog en pakke fra en karton i skabet. Han åbnede pakken og tændte en cigaret. Den blålige røg sivede langsomt ud mellem hans læber. Jeg kunne ikke lade være med at kigge, nysgerrig efter om han også inhalerede. Selvfølgelig gjorde han det.
   ”Min far ryger,” forklarede Tommy, selv om jeg ikke havde spurgt. ”Han har sgu altid flere kartonner liggende, og skiderikken har aldrig styr på, hvor mange han har tilbage.” Han tog endnu et sug og inhalerede. ”Jeg finder lige filmene … De ligger inde i soveværelset. Bare tag fødderne op og slap af imens.”
   Jeg så efter ham, da han forsvandt ud i gangen og ind i det næste rum. Da jeg hørte ham komme ud igen, lænede jeg mig hurtigt tilbage i sofaen og smækkede fødderne op på bordet. En skål på bordet med småmønter klirrede afslørende, men Tommy sagde ikke noget, da han kom ind i stuen igen. Han gik bare direkte hen og satte filmen på og tændte for surround’en.
   Jeg var ret spændt på, hvad vi egentlig skulle se. Med det lydsystem og den størrelse skærm … Spiderman eller Hulk ville være så fed!
   Måske var det den nye Hulk?
   Tommy smed sig i sofaen ved siden af mig med askebægeret hvilende på låret, da filmen endelig gik i gang. En kvinde dukkede op på et hotelværelse. Da en mand kom ind, talte de tysk, så det var i hvert fald ikke den nye Hulk.
   ”Jeg spoler lige frem til det gode,” mumlede Tommy. Kvinden og manden gik rundt om hinanden som to tigre på speed, og så begyndte kvindens tøj at ryge af. Tommy trykkede på play igen. ”Yes, mand – det var det her, jeg mente!”
   Jeg var ved at få min øl galt i halsen. Okay, jeg havde da set nøgne kvinder på film før, men ligesom ikke på den her måde.
   ”De tyskere forstår bare at lave porno,” sagde han og skålede med mig. Jeg svarede med en grimasse, der skulle minde om et skævt grin, men var alt for pinlig bevidst om, at jeg havde et stigende problem i mine bukser.
   På kæmpeskærmen sad kvinden på knæ og lød, som om hun forsøgte at sluge en leguan, og det var åbenbart kun opvarmningen.
   ”Skal vi finde ud af noget i morgen?”
   Jeg rømmede mig. ”Joh …”
   ”Okay, så tager jeg bare med dig hjem efter skole.”
   Jeg nikkede. Så gik det op for mig, hvad han havde sagt. Hos mig?! Hvordan fanden skulle jeg hamle op med den her lejlighed, manglen på overvågende forældre, øl og pornofilm på storskærm. For ikke at tale om kvinden, der nu stønnede på surroundsound!
   Min søster var sendt fra Helvede med eksprestog, mine forældre var dybt pinlige og overbeskyttende, og vores hus … var jo bare et hus.
   Modet sank helt ned under navlen, hvor der allerede skete en hel masse. Efter i morgen ville Tommy aldrig tale med mig igen. Min uge i Paradis ved Tommys side ville være borte for evigt.
   ”Hvor mange huller har en tysk kvinde?” spurgte Tommy og grinede. Det var åbenbart en af hans mange jokes, som ikke behøvede et direkte svar. Endnu en ting, jeg først lige var ved at vænne mig til.

Det regnede den dag i det store frikvarter. Ingen af os havde specielt meget lyst til at spille bold, så i stedet havde vi samlet os under cykelskurets lange halvtag, hvor der stadig stod et par bænke fra dengang, hvor der ikke havde været rygeforbud.
   Jeg sad ved siden af Tommy, Sille og hendes veninde Julie sad på den anden side, mens de andre dannede en halvcirkel rundt om os, så ingen kunne se Tommys smøg udefra. Lars stod yderst, udstødt fra fællesskabet som jeg engang havde været, og i mit inderste frydede jeg mig.
   Samtidig gruede jeg for det øjeblik, hvor vi fik fri, og Tommy skulle med mig hjem for første gang.
   ”Hvorfor har du ikke den lyserøde top på?” spurgte Tommy og rynkede på næsen over den store, uldne sweater, Sille havde på. Hun havde været Tommys kæreste i nogle uger.
   Hun smilede, en nervøs trækning fik hendes ene mundvig til at dirre let. ”Det er koldt i dag,” mumlede hun så lavmælt, at kun os helt tæt på hørte det.
   ”Hvad har på indenunder?”
   ”Bare en top …”
   Der var stille et stykke tid. Sille så usikkert rundt på os andre, den lette sitren i mundvigen tiltog. Selv hendes veninde Julie så væk, det kom jo ikke os andre ved. Så krængede Sille langsomt trøjen over hovedet og foldede den sammen i sit skød. Blonderne på hendes BH stak bare en lille smule op over kanten på den hvide top, lige nok til at trække øjnene væk fra gåsehuden på hendes arme.
   ”Du er meget smukkere nu,” sagde Tommy og lagde armen omkring hendes skuldre. ”Vil du have en smøg?”
   Sille nikkede og slap ham ikke med blikket, mens han hev en ny cigaret frem og tændte den for hende. Hendes blik var så tilbedende, så kærligt at jeg var sikker på, hun elskede Tommy højt. Jeg håbede inderligt, at en pige en dag ville se på mig med bare halv så megen lidenskab i blikket.
   Jeg kiggede over på Julie. Hun smilede til mig, hjertet sprang en takt over.

”Kan du li’ hende?” spurgte Tommy, da vi fulgte fortovet hjemad. Hjem mod mig.
   ”Hvem?” spurgte jeg dumt, tankerne hang fast ved den nære fremtid, hvor jeg igen ville bytte plads med Lars … Mikkel, den udstødte!
   Han lo. ”Julie, selvfølgelig.”
   Jeg trak rødmende på skuldrene. ”Hun er vel okay …”
   ”Kan du bedre li’ Sille så?” Spørgsmålet kom så naturligt, at det overraskede mig mere, end det at han spurgte. ”Kom nu, jeg bliver ikke sur. Jeg tror, de fleste i slænget drømmer om at tage Sille fra mig.”
   ”Bliver du slet ikke sur over det?”
   Han tændte en smøg. ”Næh, hvorfor skulle jeg det? Sille kunne aldrig finde på at være sammen med en anden. Ikke medmindre jeg sagde, hun skulle.”
   Jeg tænkte lidt over det, da noget andet faldt mig ind: ”Har du bollet med Sille?”
   Han grinede. ”Nej, ikke endnu, men jeg tror snart, hun er klar. Vi er kun nået til second base indtil videre.”
   Jeg var ikke helt sikker på, hvad han mente med second base, bortset fra at det vist havde noget at gøre med baseball. Engelsk var ikke mit foretrukne fag.
   ”Men jeg bollede med min gamle kæreste.” Han så på mig, som om han forventede en reaktion, og jeg ville ikke skuffe ham:
   ”Hvordan var hun?” grinede jeg med den der nye, skæve grimasse.
   ”Hun havde ikke lige så store patter som Sille,” sagde han, og så lo vi begge højt. ”Ej, hun var sgu fin nok. Go’ røv og sådan, men hun kunne aldrig holde kæft. Kender du det? Piger skal altid snakke, snakke og snakke, og altid om fuldstændig ligegyldige ting om deres veninder, tøj og sådan noget.”
   Jeg nikkede og tænkte på min storesøster. Sådan var hun også. Altså ikke med mig, men jeg havde tit hørt hende tale i telefon eller sludre med sine veninder på værelset.
   ”Nogle gange trænger man også bare til noget nyt,” mumlede Tommy filosofisk og tog et hiv af cigaretten. ”Lars er for resten alene hjemme i weekenden. Eller hans storebror er der vist også, men Lars har sagt, han nok skulle sørge for, at vi har huset for os selv. Du kommer vel, ik’?”
   ”Jeg skal nok prøve,” svarede jeg og overvejede, hvordan jeg skulle lokke mine forældre til at sige ja. Så mindede jeg atter mig selv om, at vi snart ville være hjemme hos mig – i morgen kunne det gøre fuldstændig lige meget for mig, om Lars holdt fest eller ej. Jeg ville ikke længere være inviteret.
   Jeg fik svært ved at synke, da vi nåede stakittet ind til vores hus. Et helt almindeligt, kedeligt hus med røde mursten og et rosenbed under køkkenvinduet.
   ”Ja, det er så her, jeg bor …”
   Tommy skoddede hurtigt cigaretten og stak et stykke tyggegummi i munden. ”Skal vi gå ind eller hva’?”

Det var akkurat lige så hæsligt, som jeg havde drømt, om end Tommy var god til at spille med. Det undrede mig, at han overhovedet gad spille med.
   Mor havde lavet boller og varm kakao, fordi hun vidste, jeg havde en kammerat med hjem. Det var sådan set fint nok, hvis ikke det var fordi, hun tvang os til at spise det ved køkkenbordet, mens hun udspurgte os om vores dag. Sådan rigtig i pylre-mor-stilen. Bagefter besluttede hun sig åbenbart for, at hun ville vide alt om Tommy og udspurgte ham i næsten et kvarter om hans familie, hans fars arbejde og alt det der. Tommy svarede uden problemer og fik klemt en bolle mere ned end mig.
   Det var der, jeg erfarede, at Tommys mor var død.
   Mor blev selvfølgelig meget oprevet, da hun hørte det, og sagde en masse trøstende vås. Tommy virkede ikke vred, men jeg frygtede, at jeg ville komme til at høre for det senere.
   Man stillede altså bare ikke Tommy spørgsmål om hans mor! Og man sagde da slet ikke latterlige ting om, at hans mor sikkert sad oppe i himlen og var meget stolt af ham nu, og at han da altid var velkommen, hvis han havde brug for at snakke med en anden end sin far en dag.
   Jeg fik så svært ved at synke, at jeg opgav at drikke den sidste, mørke mundfuld kakao i bunden af koppen.
   Så kom Jane hjem og reddede for en gangs skyld stemningen ved at fare op ad trappen og knalde døren hårdt i ind til sit værelse. Hun havde vist heller ikke haft en god dag.
   ”Skal vi gå op og spille?” spurgte jeg, da lejligheden bød sig. Tommy nikkede og skyllede den sidste bid ned med kakaoen.
   ”I vil ikke have mere?” spurgte mor smilende.
   Jeg rystede hurtigt på hovedet, Tommy sagde pænt ’nej tak’ og ’tak for mad’. For at det ikke engang skulle være løgn, tog han begge vores tallerkener og satte dem i opvaskeren, sådan at jeg var nødt til at tage vores krus. Ellers ville det bare virke dumt.
   Mit værelse lå for enden af gangen, da vi var kommet op ad trapperne. Jane kom ud fra sit værelse og forsvandt ind på badeværelset, da vi gik forbi. Hun var for optaget af at snakke i telefon til overhovedet at gide skule til os.
   Tommy smed sig på min seng og så sig omkring, mens jeg tændte for min playstation og samtidig var pinligt bevidst om mit spiderman-sengetøj og alle plakaterne. For en enkelt dag ville jeg gerne have byttet med alle Janes plakater af fede rockgrupper - og endda dem skjult i hendes skuffe med Paris Hilton.
   ”Hun er lækker, din storesøster.”
   Jeg rakte ham det ene joystick med en vantro grimasse. ”Jane?!”
   ”Ja, sgu da! Har hun en kæreste?”
   Jeg trak let på skuldrene og satte spillet i gang. Hvorfor var Tommy interesseret i, hvem Jane gik ud med? Hun var jo to år ældre end os.
   ”Er du egentlig interesseret i Julie, eller hva’?”
   Jeg trak behersket på skuldrene, koncentrerede mig om spillet for ikke at rødme. ”Måske lidt …”
   ”Fint. Så skal jeg nok sørge for, at hun kommer med til Lars’ fest. Men hvis der er en anden, du hellere vil have, så bare sig det. Jeg skal nok få dem med.”
   Mine tanker fór automatisk videre til Trine fra vores parallelklasse. Jeg havde været hemmeligt forelsket i hende i over et år, men hun var ikke en del af slænget, og hun kendte sikkert ikke engang mit navn.
   Men på den anden side … engang kendte Tommy heller ikke mit navn!
   ”Kender du Trine?” spurgte jeg tøvende.
   ”Hende den rødhårede?”
   Jeg nikkede med rynket pande. Tommy var ved at tryne mig i mit eget racerspil.
   ”Er du vild med hende?”
   ”Lidt.”
   Løgn! Jeg var skrupforelsket i hende.
   ”Så er Julie pænere,” mumlede han og rynkede på næsen. ”Men hvis du gerne vil have Trine, skal jeg nok få hende med.”
   Jeg smilede stort. Så var jeg altså ikke helt ude i kulden endnu. Men det var nok bedst at sikre sig. ”Du må for resten undskylde det der med min mor. Hun kan godt være sådan lidt klæbende og pylret.”
   Tommy grinede. ”Hun er da fin!”
   Jeg skævede over til ham. Grinet virkede rigtigt nok, men det kunne nogle gange være svært at vide, om der lå noget mere bag. ”Okay. Men hvis hun bliver for meget, så … må du altså undskylde.”
   ”Helt i orden. Vi kan jo ikke selv vælge vores forældre.”

Fredag i skolen forsvandt den sidste rest af bekymring. Tommy lavede stadig plads til mig på bænken, jeg var stadig en del af slænget og hans personlige ven.
   Tommys ven.
   Alene tanken var nok til at få den brusende fornemmelse frem i kroppen, og den blev kun forstærket, da Tommy lænede sig konspiratorisk ind mod mig og hviskede, at Trine var inviteret til festen. Og Julie, hvis nu førstevalget skulle vise sig at være en død gås. Derefter havde han blinket til mig på den der måde, der var typisk Tommy.
   Den dag tog vi hjem til mig igen: Mor pylrede. Far kom hjem fra arbejde alt for sent og var sur. Tommy fik alle til at le af en vits ved middagsbordet, selv Jane blev vist en smule fascineret af hans personlighed. Bagefter sagde hun i hvert fald, at det var godt, jeg endelig havde fået nogle venner, der ikke var computernørder som mig selv.
   Efter aftensmaden spillede vi playstation og snakkede lavmælt om festen den næste aften. Det var Tommys ide, at jeg skulle sige til mine forældre, at jeg skulle overnatte hos ham.
   Mikkel, Tommys bedste ven.

Jeg havde aldrig stukket mine forældre en direkte løgn før, så de havde ingen grund til at mistænke mig, da jeg sagde, jeg skulle overnatte hos Tommy fra lørdag til søndag. Jeg fik heller ikke så dårlig samvittighed, som jeg først havde frygtet. Det var jo bare en fest. Desuden løj alle for deres forældre – i hvert fald alle i slænget undtagen Tommy. Og lille Niels, hvis forældre var alkoholikere og fuldstændige ligeglade med, hvad deres søn lavede.
   Efter aftensmaden pakkede jeg skoletasken med tøj og gik over til Tommy, som vi havde aftalt. Der var flere timer til, vi skulle over til Lars, så vi havde god tid til at drikke, skifte tøj og måske se en enkelt film.
   Heller ikke denne gang var Tommys far hjemme.
   ”København,” svarede Tommy, da jeg spurgte. ”Ovre og bolle med firmaets yngste sekretær. Nå, tager du lige et par bajer i køleren? Jeg har ikke været i bad endnu.”
   ”Okay,” svarede jeg beredvilligt og hørte vandet blive tændt ude på badeværelset, da jeg satte øllene på sofabordet.
   ”Du kan bare sætte en film på,” råbte han derudefra. ”Hvis du vil glo på tyskere, sidder der en i.”
   Jeg overvejede, men endte med bare at zappe rundt mellem de forskellige kanaler. De havde den store pakke med TV1000 og det hele, så det var ikke svært at finde noget at glo på, mens jeg ventede.
   Vandet blev slukket, og Tommy dukkede op igen med et håndklæde om livet, mens vandet dryppede fra hans hår. Jeg blev lidt beklemt ved at se ham på den måde. Han lignede en, der burde gå mindst én klasse over mig, sådan helt muskuløs og trænet. Ved siden af ham følte jeg mig virkelig som en lille blegfis, selv om jeg gik til karate to gange om ugen.
   Hvad jeg ikke ville give for også at ligne en på seksten …
   Han knappede øllen op med et grin. ”Hvad fanden glor du på? Du er ikke homo, vel?!”
   Jeg rystede hurtigt på hovedet, men lo så også, da det gik op for mig, at det var sagt som en joke.
   ”Styrketræner du eller hvad?” spurgte jeg og følte mig helt stolt, fordi jeg kunne spørge om sådan nu.
   ”Vi har et kælderrum med træningsudstyr,” svarede han og bøjede armen for sjov. ”Ik’ noget særligt, bare nogle håndvægte og sådan.”
   ”Må jeg ikke komme med ned og træne en dag så?”
   ”Jo, selvfølgelig.” Han skævede til fjernsynet, en eller anden amerikansk komedie var i gang på en kanal, jeg ikke kunne se derhjemme. ”Skal vi ikke smide en film på i stedet? Kan du li’ gysere?”
   Jeg skyndte mig at nikke. Porno var det eneste, jeg ikke havde lyst til.

Sille og Julie dukkede op midt i filmen og måtte pænt plante sig i sofaen med hver sin øl, mens vi så filmen færdig. Tommy og jeg var allerede i gang med vores øl nummer tre – efter et par stykker vænner man sig faktisk til smagen.
   Tommy hadede, når man snakkede under en film, så hvis man så bort fra de lejlighedsvise skrig og dramatisk musik i surroundsound, var der stille i stuen.
   Jeg kunne mærke Julies blik på mig nogle gange, men for det meste så hun væk, når jeg vendte hovedet mod hende. Kun en sjælden gang besvarede hun mit blik med et smil, men når hun gjorde, kriblede det i maven.
   Men Trine kom jo til festen, mindede jeg mig selv om.
   Så mærkede jeg Julies hånd på siden af mit lår. Snart efter listede hun fingrene ned i min lomme. På trods af stoffet imellem os, føltes hendes berøring brændende varm mod min hud. Jeg fik svedige håndflader og holdt om min øl med begge hænder. Selv om jeg lige havde åbnet den, blev den hurtigt tom – Sille blev sendt ud for at hente flere.
   Den næste øl begyndte at virke på uroen i kroppen, uroen i mine bukser, som Julies uskyldige berøring forårsagede. Imens fik de tidligere øl også fat i mig og gjorde mig sært tung og en smule ør. Læberne var næsten følelsesløse.
   Filmen sluttede, uden at jeg rigtig fik fat i, hvad den endte med. Men det syntes heller ikke så vigtigt længere.
   Tommy havde taget nyt tøj på efter sit bad, så det var kun mig, der manglede at skifte. Imens pakkede de andre en pose med øl, sodavand og en flaske billigt vodka fra lejlighedens barskab.
   Da jeg var ved at knappe bukserne, brasede Julie pludselig ind i soveværelset, hvor jeg stod. Hun lukkede hurtigt døren bag sig med et smil og lettere berusede, svømmende øjne.
   ”Hej.”
   ”Hej,” mumlede jeg undrende og fumlede med de sidste knapper.
   Hendes smil blev lidt større, da hun kom over til mig. Der var noget sexet over hendes bevægelser, selv om hun tydeligvis var en smule fuld. Men det var jeg vel også.
   Trine kom, mindede jeg mig selv om.
   ”Jeg har tænkt en del på dig,” sagde hun lavmælt og standsede først, da hun stod så tæt op ad mig, at jeg overvejede at træde et skridt tilbage. Jeg følte mig mærkeligt sårbar uden min T-shirt på.
   Måske var det fordi, jeg stadig sammenlignede min egen brystkasse med Tommys?
   ”Har du?” Jeg rømmede mig hæst. Hvad forventede hun, at jeg skulle sige? Eller gøre …?
   Hun nikkede og lagde hænderne på mine skuldre. Da hun lænede sig det sidste stykke ind imod mig, kunne jeg mærke hendes brystkasse trykke mod min, BH’en under den tynde top. Tøvende lagde jeg hænderne om hendes liv, pinligt bevidst om mine svedige håndflader.
   Hendes kys var forsigtigt, prøvende. Det var jeg glad for. Hvis hun bare havde stukket tungen ind i min mund med det samme, var det nok gået galt. Da vi prøvede efter lidt tid, gik det dog også helt udmærket. Kun maven slog knuder på sig selv, og noget længere nede blev også vækket til live igen.
   Julie trak sig tilbage og tørrede sig hurtigt om munden med bagsiden af hånden. Så smilede hun til mig og lod mig alene igen.
   Hjertet gungrede af sted som et af de der gamle damplokomotiver, da jeg trak i det sidste tøj og skyndte mig ud til andre. Tommy mødte mig med et skævt grin, som om han udmærket vidste, hvad der var foregået inde i soveværelset.

De fleste andre var dukket op, da vi nåede hjem til Lars, men vi kom også senere end aftalt. Da jeg diskret så mig omkring, kunne jeg dog ikke få øje på Trine.
   Jeg var ikke helt sikker på min status hos Julie. Hun havde godt nok kysset mig hjemme hos Tommy, men forsøgte ikke at holde mig i hånden, da vi gik over til Lars. Og så snart vi kom indenfor, gik hun og Sille over til sofaerne i stuen og snakkede med deres veninder.
   Tommy trak mig ud i køkkenet, så vi kunne få vores drikkevarer på køl og tage hul på vodka’en. Vi fandt Niels og Lars derude. For en gangs skyld behandlede Tommy ikke Lars som en udstødt, men bød dem begge på et glas med vodka og cola.
   ”Er din storebror så skredet?” spurgte Tommy og satte sig på køkkenbordet med den ene fod hvilende på en stol.
   ”Ja, han tog over til sin kæreste,” svarede Lars, ”men mine forældre kommer hjem i morgen tidlig omkring klokken ni, så der skal her være ryddet op og sådan, så de ikke kan se, der har været fest.”
   Tommy nikkede fraværende med blikket rettet mod hoveddøren, der lige kunne anes gennem stuen. Han prikkede til mig. ”Sagde jeg ikke, jeg nok skulle få hende med.”
   Jeg så med hamrende hjerte ud i gangen, hvor Trine var ved at krænge jakken af. Hun var dukket op sammen med et par veninder, men jeg havde ikke øjne for andet end hende og det røde hår.
   Niels kom over og stillede sig ved siden af mig, så han også havde overblik over stuen. Han gik mig knap til skuldrene. ”Er det ikke hende snobben fra b?”
   Jeg bemærkede ud af øjenkrogen, at Tommy besvarede med et skuldertræk. ”Hvis Mikkel kan li’ hende, skal han jo ha’ chancen.”
   De grinede, Niels puffede sigende til mig. ”Så tag hende dog!”

”Hej, Trine.”
   De så alle på mig, alle fem piger. En af dem fnisede, men jeg nåede ikke at se hvem. Trine smilede anstrengt.
   ”Er du ikke en af dem fra a?”
   Jeg nikkede. ”Jo … Mikkel.”
   Hendes smil blev lidt bredere. ”Tommys ven.”
   En af de andre piger lænede sig frem mod Trine og hviskede, dog højt til at jeg kunne høre hendes ord: ”Nu har vi set ham. Kan vi så skride snart? Lullu holder jo også fest.”
   Jeg rødmede heftigt, tungen slog knuder. ”Men … jeg tænkte … altså, måske kunne …”
   Trines smil antog en mere ligegyldig tone. ”Jo, lad os se, hvad der sker hos Lullu.”
   Jeg kunne høre dem alle fnise og hviske om mig, da de gik forbi og snart forsvandt ud af hoveddøren.
   Jo, Tommy havde måske nok fået dem til at komme, men jeg havde sendt hende væk igen. Nu, da de havde set giraffen …
   En hånd blev venskabeligt lagt på min skulder. ”Glem den kælling.”
   Jeg sendte Tommy en parodi på et smil. ”Ja, og der er jo stadig Julie.”
   ”Nemlig,” sagde han med et grin og blinkede til mig.

På et tidspunkt forsvandt Julie. Jeg var efterhånden godt bedugget af øl og vodka, så der gik et stykke tid, inden jeg bemærkede hendes forsvinden.
   Selv om Tommy havde puffet til mig et par gange, var jeg ikke rigtig kommet videre med Julie. Det var, som om hun allerede havde glemt vores kys tidligere på aftenen.
   Eller måske skulle hun også bare se giraffen?
   Jeg fik stablet mig selv på benene og stavrede nogenlunde lige ud til badeværelset. Den aften fandt jeg ud af et andet problem med øl: Det fik én til at pisse i stride strømme, men for hver øl man fik ned, var advarslen desto kortere, inden blæren pludselig truede med at sprænge.
   Derfor blev jeg også irriteret, da jeg opdagede, at badeværelset var optaget. Især fordi det ikke lød, som om nogen optagede det for at få tømt blæren.
   Nogen bollede på lokummet.
   Jeg hamrede på døren og råbte, at de vel for fanden kunne finde et værelse ovenpå, så vi andre kunne få lov til at pisse i fred. Imens var der et stigende behov for at slå knude på mig selv, inden jeg pissede i bukserne. Det gjorde det ikke bedre, at der blev grinet på den anden side af døren.
   Jeg bankede hårdt på endnu engang. Endelig blev der trukket op i toilettet – som om det gjorde det mindre åbenlyst, hvad de havde lavet – og låsen blev drejet. Niels var den første, der kom ud derfra. Lige bag ham var Julie, fnisende og med røde kinder.
   Lille Niels og Julie.
   Jeg var lige ved at glemme, at jeg skulle pisse, før min blære igen gjorde mig opmærksom på problemet. Jeg fór ud på toilettet, smækkede og låste døren efter mig.
   Lettelse!
   Jeg lynede op og vaskede hænder. Mødte mit eget blik i spejlet. Giraffen. Nej, det var sgu ikke noget at samle på, intet i forhold til Tommy.
   Men i forhold til Niels?
   Tja, Julie måtte jo mene, at han havde noget, jeg ikke havde. Men hvad? Måske fordi han havde en kommentar til alt? Måske fordi Niels hverken var genert eller en stammende idiot foran pigerne?
   Ja, det var jo nok noget i den stil.
   Jeg tog mig sammen og gik tilbage til festen, eller resterne af den i hvert fald. Nogle var skredet. En lå og hyggede sig med sin brandert under spisebordet. Tommy sad i sofaen sammen med Sille, der kælent havde lænet sig op ad ham. Julie og Niels havde sammen erobret en lænestol og syntes at være blevet syet sammen ved læberne.
   Tommy fik øje på mig, så hen på Niels og Julie og så tilbage på mig med et skævt, beklagende smil. Som for at sige ’sådan går det, når man ikke er hurtig nok’.
   Jeg overvejede at tage hjem, men jeg skulle jo sove hos Tommy. Der var endnu nogle timer til morgengry og den oprydning, der skulle sikre, at Lars ikke blev afsløret.
   Huset var et bombet lokum. Det lugtede endda, som om nogen havde brækket sig et sted, måske i køkkenvasken.
   Tommy trak Sille op af sofaen og kom over til mig.
   ”Skal vi skride?”
   Jeg så spørgende på ham. ”Nu? Hvad med Lars?”
   ”Fuck Lars. Kom, lad os skride. Vi er alligevel løbet tør for sprut.”
   Jeg nikkede og fandt vores jakker, taknemmelig. Lars så os trække i overtøjet og kom ophidset ud til os.
   ”Hvor skal I hen?”
   ”Vi skrider,” svarede Tommy koldt.
   ”Men I lovede at hjælpe med at rydde op! Tommy, for helvede! Jeg kan ikke nå det hele selv, inden mine forældre kommer hjem.”
   ”Så går jeg ikke ud fra, at du holder flere fester lige foreløbigt.” Tommy grinede, næsten ondskabsfuldt. Lars var igen en udstødt.
   Så smækkede vi døren bag os.
   Tommy lagde armen omkring Sille. ”Nu tager vi sgu hjem og hygger os. Hva’ siger du, Mikkel, er du ikke også i humør til noget tysk?”
   Jeg skævede grinende til Sille, der bare smilede beruset til hele verden. ”Jo, det lyder sgu egentlig meget godt.”

Sprutten var begyndt at gøre mig døsig. Filmen syntes at foregå langt væk, og alligevel kunne jeg ikke sige mig helt upåvirket af tyskerne, når de af diverse årsager holdt op med at tale.
   Sille var blevet forarget, da Tommy havde sat filmen på, og lagde sig til at sove med den besked, at hun i hvert fald ikke havde tænkt sig at glo på det. Tommy havde bare lagt armen omkring hende. Snart kunne vi høre på hendes åndedræt at hun sov.
   Mine øjenlåg føltes tunge, men Tommy virkede stadig frisk, og jeg kæmpede for at holde mig vågen lige så længe som han. Det hjalp en smule at fokusere mere på filmen. En del af mig vågnede i hvert fald igen.
   I den sidste uges tid syntes den del af mig at have fået sit eget liv.
   ”Sikke nogle kællinger, hva’?” mumlede Tommy og skoddede sin smøg. ”Altså Trine og Julie. Og hvad fanden vil Julie med Niels?!”
   Jeg grinede. ”Godt spørgsmål.”
   ”Næh, du skal sgu have dig en som Sille … Du kan godt li’ Sille, ik’?”
   ”Joh,” svarede jeg og nikkede, for han havde jo engang sagt, at det var okay at svare ja. ”Men Sille er jo din pige.”
   Han trak let på skuldrene. ”Ja, lige nu. Men jeg overvejer at finde en ny. Du ved, tid til forandring og sådan.”
   ”Vil det sige, at I har bollet?” spurgte jeg og skævede til hende. Hendes mund stod let åben, vejrtrækningen var stadig dyb.
   ”Nej, ik’ endnu.” Han så på hende med et uudgrundeligt smil. Strøg hende over kinden. Så flyttede han den arm, han havde lagt rundt om hende og fik hende drejet let om mod mig. Den røde BH syntes at skinne igennem den hvide top.
   Tommy så på mig, hans øjne glødede mærkeligt. ”Har du slet ikke lyst til at røre ved hende?”
   Jeg sank besværligt. Og nikkede så – én gang, langsomt.
   Han nikkede opmuntrende. Jeg rakte tøvende hånden frem. Tyskerkvindens stønnen blev til en konstant, hæs sang i mine ører. Min hånd bevægede sig hen over Silles top, op mod kanten af den røde BH, der stak udenfor. Tommy smilede. Sille trak vejret ind, hendes krop syntes næsten at hæve sig op imod min hånd.
   Hun var varm. Varm og blød. Jeg lagde forsigtigt hele hånden ned imod hendes brystkasse, lige over det sted, hvor toppen havde sin udskæring. Stoffet og blonderne kildede mit håndled.
   En ny og anderledes pirrende energi fyldte mig.
   Tommy strakte hænderne ind over hende, og jeg flyttede mig hurtigt, som havde han brændt mig.
   ”Du skal se hende rigtigt,” mumlede han og trak toppen af hende. Hun mumlede irriteret, flyttede lidt på sig i søvne, men reagerede ellers ikke.
   Jeg kunne ikke få øjnene fra hendes BH og brysternes kurver, som hun lå der vendt imod mig.
   Tommy fik listet toppen helt op over hendes hoved og kylede den til side. Så stak han hænderne ind under hendes ryg og fik behændigt løsnet hendes BH. Inden jeg var helt forberedt, lå hun blottet for mit blik. Blodet dunkede rundt i min krop, jeg fik rejsning, så det grænsede til smertefulde.
   Min søster vadede nogle gange rundt i undertøj i hele huset, men det her var noget helt, helt andet!
   ”Rør ved dem,” hviskede Tommy og kylede BH’en samme vej som toppen. ”Kom nu.”
   ”Hvad nu, hvis hun vågner?” spurgte jeg anspændt og hviskede lige så lavt som ham. ”Er du sikker på, det er i orden?”
   ”Selvfølgelig er det det. Hun er min kæreste … og jeg siger, at du godt må.”
   Jeg prøvede at tænke klart, men det umuligt. Hendes bryster, tyskerkvindens stønnen, sprutten … På en måde vidste jeg godt, at det, vi havde gang i, ikke var helt rigtigt. Bagefter ville jeg også få svært ved at finde på undskyldninger, men … Tommy sagde, at det var okay. Og jeg ville gerne. Jeg ville gerne bare lige prøve at se, hvordan det var …
   Hendes bryster, at røre ved en pige på den måde … det var ubeskriveligt, pirrende og sexet og ubeskriveligt fedt. Sammenlignet med det var samvittigheden bare en lille, irriterende orm på skulderen.
   Tommy tog forsigtigt fat i Silles arme, da hun begyndte at røre på sig og mumle igen. Jeg så uroligt på hendes ansigt, men slap ikke et øjeblik hendes bryst. Så flyttede jeg blikket ned over hendes mave, navlen og linningen på den sorte nederdel. Ikke særligt længere nede kom hendes lår og knæ til syne. Hendes lægge hang ud over sofaens kant, tæerne på hendes ene fod hvilede på gulvet.
   ”Tag hendes fødder op.”
   Jeg nikkede, forstod på en måde, hvad han ville, men gjorde som jeg fik besked på og lagde hendes fødder op på sofaen. Selv satte jeg mig på hug ved siden af hende.
   Tommy gav mig en ny ordre, og igen gjorde jeg, som han ville have. Det var ikke helt nemt at krænge hendes nederdel op, for den lå stramt inde under hende, men Tommy hjalp mig, og det lykkedes. Nuser smilede til mig på hendes trusser.
   ”Tag dem af,” hviskede Tommy og lænede sig ind over Sille. Han havde stadig fast i hendes arme, og pludselig føltes det bare helt forkert.
   Jeg rystede langsomt på hovedet, så mere bestemt.
   ”Kom nu!”
   ”Nej, Tommy. Det vil jeg altså ikke … ikke når hun sover og sådan.”
   Han så surt på mig. ”Okay så bytter vi plads. Sæt dig her og hold fast i hendes arme.”
   Jeg rystede igen på hovedet, Tommys blik blev mere og mere rasende, koldt. Så var det, som om han pludselig også ændrede mening.
   ”Okay, det er fair nok.” Han tog en ny cigaret fra pakken, smilede syrligt. ”Skal vi smutte i seng så?”

Jeg sov i Tommys seng den nat. Tommy og Sille sov inde i soveværelset, i dobbeltsengen. Han havde først vækket hende på sofaen, da jeg var gået ind på værelset. Jeg kunne høre, at hun råbte, høre Tommy svare mere behersket og lavmælt.
   Efter et stykke tid var de gået inde i soveværelset.
   Sille begyndte at snakke igen, beklagende og sur. Sengen knirkede. Tommy svarede bestemt på hendes udbrud, men ordene druknede i væggen mellem værelserne.
   Så blev der stille, bortset fra en lejlighedsvis knirken, måske bare forårsaget af, at de vendte sig i sengen. Måske noget andet.
   Inde i mit hoved var det noget andet. Synet af Silles bryster forlod mig ikke, selv ikke da jeg faldt i søvn. I mine drømme standsede jeg blot ikke, da Tommy sagde, jeg skulle tage hendes trusser af.

Julie hang ved Niels hele tiden, men Sille gik ikke længere sammen med vores slæng. I flere dage var hun slet ikke i skole, og da hun endelig dukkede op, så hun ikke specielt rask ud. Alene synet af slænget var åbenbart nok til at få hende til at tude, eller måske var det synet af Tommy.
   Jeg følte mig skyldig. Tænk hvis hun alligevel vidste, hvad jeg havde været med til den nat. Hvad vi næsten havde gjort. Måske var jeg skyld i, at hun ikke længere kunne udholde at se på os?
   Tommy virkede dog ret ligeglad og fortalte højt, hvor dejligt det var ikke at have en pige hængende op ad sig hele tiden.
   Et par dage efter slog Niels op med Julie. Nye piger begyndte at hænge ud med os. Tre fra klassen under os.

Da jeg kom hjem fra karate, hørte jeg velkendte stemmer ude fra køkkenet. Undrende trådte jeg skoene af og gik derud.
   Mor og far sad ved køkkenbordet. Tommy sad imellem dem og græd.
   Jeg rynkede panden. Hvad lavede Tommy her, når jeg ikke var hjemme? Og hvorfor græd han?
   ”Hvad sker der?”
   Mor så overrasket op, ingen af dem havde vist hørt mig komme. Tommy tørrede også hurtigt øjnene, noget ved hans blik gav mig kuldegysninger. Den kulde, værre end en snestorm …
   ”Gå op på dit værelse,” sagde mor og virkede næsten vred over, at jeg havde overrasket dem.
   ”Men, mor …”
   ”Vi snakker senere. Gå så!”
   Jeg havde ikke lyst, men luskede alligevel bort som en pryglet hund. Hvad havde Tommy sagt til dem?
   Vidste de besked om festen i lørdags?
   Tanken fik mig til at dirre let. Men selv om jeg satte mig op ad væggen med døren på klem, trængte ordene ikke helt op til mig fra køkkenet.

Senere hørte jeg Tommy gå, men jeg kom først ned, da mor råbte, at der var aftensmad.
   Jeg stak nervøst til kyllingen. ”Hvad ville Tommy?”
   Far og mor så på hinanden, havde en af deres tyste små samtaler. Så lagde far bestikket fra sig og tørrede sig om munden.
   ”Din ven Tommy har det ikke så godt,” fortalte han endelig. ”Hans mor er død, og hans far tager sig ikke ordentligt af ham.”
   Jeg rynkede panden. Tommy havde da et fedt liv. Det havde han jo også selv sagt.
   ”Derfor har vi snakket med Tommys far,” fortsatte mor og fremtvang et lille smil. ”Tommy kommer og bor hos os nogle dage, mens han far er på forretningsrejse. Så må vi bagefter se, hvad der skal ske.”
   ”Men … det kan I sgu da ikke!” udbrød jeg vredt.
   Far så advarende på mig. ”Der er ikke nogen grund til at bande her i huset!”
   Jeg lænede mig tilbage i stolen med armene over kors. ”Jeg vil ikke have ham her. I kan ikke bare aftale sådan noget uden at spørge mig først!”
   ”Vi kan gøre lige akkurat, som vi finder rigtigt,” hvæsede far. Så lagde mor beroligende hånden på hans arm.
   ”Jeg troede, I var gode venner, Mikkel.”
   ”Det er vi også … på en måde,” svarede jeg tøvende. Når det kom til stykket, var jeg ikke helt sikker på, hvorfor jeg ikke ville have Tommy boende. Det ville jeg bare ikke.
   ”Men hvad er der så i vejen, skat? Hvorfor vil du ikke have, at vi hjælper din ven?”
   Skulle jeg fortælle dem, at han drak og røg? At han så pornofilm? Så ville de helt sikkert ombestemme sig. Men så ville de også finde ud af, hvad jeg havde lavet de sidste par uger.
   Det duede ikke!
   ”Jeg vil bare ikke have ham boende her. Kan I ikke finde på noget andet.”
   ”Nogle gange forstår jeg dig simpelthen ikke,” brummede far og rystede på hovedet. Hans ansigt havde fået en rødlig kulør, raseriet ulmede lige under overfladen. ”En af de her dage skal vi to vist have os en snak om, hvad venskab egentlig betyder. Men …! Indtil da vil du opføre dig ordentlig og tage dig godt af Tommy, mens han er her. Er det forstået?!”
   Jeg nikkede forknyt.
   ”Godt, så taler vi ikke mere om det.”

Det gik fint nok den første dag, Tommy boede hos os. Vi spillede playstation og grinede over en pige fra klassen under os, som var blevet vild med Tommy. En ekstra madras var blevet redt op inde hos mig, og mor lavede snack til os om aftenen, så vi rigtig kunne hygge.
   Jeg fortrød næsten, at jeg havde sat mig imod, at Tommy skulle bo hos os.
   Så begyndte tingene at ændre i de følgende dage.
   Først var det bare små ting. Som at Tommy fik de andre til at grine over middagsbordet, og sådan havde han jo altid været. Så gad han lige pludselig ikke spille med mig mere, men ville hellere sidde nede i stuen sammen med mine forældre og se gamle, danske film på dr1. Jeg prøvede at gå med ned, men følte mig udenfor. Tommy forstod at grine med mine forældre på en måde, jeg ikke havde gjort siden jeg var helt lille.
   En dag hørte jeg ham sidde at snakke med Jane inde på hendes værelse. Sådan rigtig snakke sammen, le sammen og diskutere musik.
   Oppe i skolen var jeg stadig Tommys bedste ven. Men derhjemme snakkede jeg stort set ikke med ham, undtagen når vi kravlede i seng hen på aftenen. Så var han pludselig den gode, gamle Tommy igen.
   Hans væremåde forvirrede mig. Af årsager, jeg ikke helt selv kunne forstå eller bare forsøge at forklare, gjorde han mig nervøs.
   Det blev kun værre, da jeg en sen aften overhørte mor og far tale sammen. Vi var for længst gået i seng, Tommy og jeg, men på et tidspunkt vågnede jeg og skulle tisse.
   Da jeg kom ud fra badeværelset, hørte jeg mine forældre tale lavmælt sammen inde i soveværelset. Døren stod på klem, så jeg hørte dem uden problemer, da de nævnte mit navn.
   Jeg stivnede på gangen. Tøvede. Så listede jeg over til soveværelsesdøren og lyttede med tilbageholdt åndedræt.
   ”Det er bare så syn for den stakkels dreng,” sagde mor og sukkede. ”Jeg ville virkelig ønske, at der var mere, vi kunne gøre.”
   ”Vi gør jo allerede vores bedste,” trøstede fars stemme. ”Helt ærligt er jeg mere bekymret for Mikkel i øjeblikket. Han bander og svovler som en anden havnearbejder og er bare generelt tvær og usamarbejdsvillig.”
   Mor sukkede. ”Ja, jeg har godt bemærket det. Måske er det bare hormonerne. Du ved jo selv, hvordan man var i den alder.”
   Far lo tørt. ”Tommy er da ikke sådan. Og den knægt har endda haft et meget hårdere liv, end vores Mikkel overhovedet kan forestille sig.”
   Der var helt stille i et stykke tid. Jeg lænede mig så tæt op ad døren, som jeg turde.
   ”Nogle gange forstår jeg ham bare ikke,” mumlede far med træt stemme. ”Det er, som om han slet ikke er min søn … han er så modsat af, hvordan jeg selv var i den alder.”
   ”Du var nu vist heller ingen engel,” sagde mor med mild latter, men jeg hørte ikke rigtig efter længere. Med en klump i halsen skyndte jeg mig ind i mit eget værelse og lukkede døren bag mig. Tommy lå og sov på madrassen, upåvirket.
   Han måtte ud!

Jeg vågnede sent den næste morgen. Det var endelig weekend igen. Tommy seng var blevet redt, og han var ingen steder at se. Nogen rumsterede rundt i køkkenet nedenunder.
   Med søvnen siddende som en hinde over alle sanserne trak jeg i tøjet og gik nedenunder. Der stod mor og Tommy og æltede dej til boller. Som en rigtig mor og søn.
   Mor vendte sig smilende om, da hun hørte mig komme ed. ”God morgen, skat. Vil du ikke være med?”
   Jeg skulede til Tommy. Han smilede bare, koldt.
   ”Jeg gider sgu ikke bage boller,” mumlede jeg så og gik ind i stuen. Jeg skruede højt op for tegneserierne, så jeg ikke kunne høre mor og Tommy le.

Hen over middag spurgte Tommy, om vi skulle gå ned i klubben og spille bold. De andre fra slænget havde også snakket om, at de ville tage derned.
   Jeg sagde ja.
   Det var på tide, Tommy og jeg fik os en snak.
   ”Hvorfor er du så sur?” spurgte Tommy og driblede med bolden. Så snart vi kommet ud af syne, havde han stukket en cigaret i munden.
   Jeg tøvede, følte mig på usikker grund. Tanken om at gøre Tommy vred skræmte mig på en måde mere end tanken om at gøre far vred. Men hvorfor, egentlig? Tommy kunne jo højst kyle mig ud af slænget.
   Og når jeg tænkte over det, så havde livet jo sådan set været okay, før jeg begyndte at gå med Tommy. I hvert fald havde det været til at holde ud, selv om det da var sjovere at være en del af sammenholdet.
   Det var bare alt det med Tommy, Sille og tyskerkvinden …
   ”Jeg vil ikke have, du bor hos mig mere,” busede det ud af mig. Jeg skævede til ham med tilbageholdt åndedræt. Tommy driblede upåvirket videre med bolden.
   ”Hvorfor ikke?” spurgte han så, da jeg begyndte at overveje, om han slet ikke havde hørt mig.
   ”Fordi det er mit hjem,” svarede jeg og kunne straks høre, hvor dumt det lød. Men det var den bedste begrundelse, jeg havde. ”Jeg vil godt stadig være venner, men du kan altså ikke blive boende hos mig mere.”
   Han gik videre i tavshed, syntes at tænke over, hvad jeg havde sagt. Så nikkede han endelig og sendte mig et skævt smil. ”Fair nok. Jeg er også ved at være træt af at snige mig udenfor for at ryge.”
   ”Så vi er stadig venner?”
   ”Ja, selvfølgelig!”

Det var ligesom i gamle dage. Vi spillede fodbold med dem fra slænget, Niels blev trynet. Lars var der selvfølgelig ikke. Bagefter gik vi ned på tanken og skjulte os bag det gamle skur, så vi kunne drikke øl uden at blive opdaget. Tommy gav.
   Mikkel, stadig Tommys bedste ven.
   Først da sulten meldte sig, brød vi op. Tommy skulle med mig hjem, for alle hans ting var hos mig, men han lovede at fortælle mine forældre samme aften, at han ikke havde lyst til at blive boende mere. Uden at nævne mig.
   ”Lad os tage en genvej,” foreslog Tommy og førte an ind i skoven. Det var ikke en vej, jeg var bekendt med, men han syntes at vide, hvor vi skulle hen, så jeg fulgte med. Jeg gnaskede højt på et tyggegummi for at fjerne smagen af de to øl, der nu gjorde min mave helt let.
   Han rakte mig bolden og tændte en smøg. ”Er du klar over, hvor heldig du er?”
   Jeg så overrasket på ham. ”Hvad mener du?”
   ”Ja, med din familie og sådan. Hvis jeg havde kunnet vælge selv, tror jeg, jeg havde valgt forældre ligesom dine.”
   Jeg følte mig pludselig lidt skamfuld over, at jeg havde bedt Tommy om at flytte hjem til sig selv. Måske havde mine forældre ret i, at han ikke havde det så godt.
   Vi kunne jo alle spille smart en gang imellem.
   ”Min far er et røvhul.” Han tog et heftigt sug af cigaretten. ”Og det kan godt være, at din far heller ikke er helt fin i kanten altid, men han er i det mindste ikke noget røvhul.”
   Jeg lyttede bare, anede ikke hvad jeg skulle sige.
   ”Din mor er dog rigtig fin. Jeg ville gi’ meget for at få en mor som hende. Vidste du det?”
   Jeg rystede forsigtigt på hovedet.
   ”Faktisk er det ikke helt rimeligt, at du har gode forældre, når du slet ikke sætter pris på dem. Hvis de var mine forældre, ville jeg i hvert fald sætte pris på dem.”
   ”Måske … måske kunne du godt blive boende lidt længere.” Jeg så nervøst op og mødte hans blik. Noget var helt forkert.
   ”Det er da mægtigt, men ser du … der er bare et lille problem.” Han standsede op og skoddede smøgen. ”Hvis det var mine forældre, så havde jeg heller ikke lyst til at dele dem med nogen. Eller … Jane er jo fin nok. Men jeg vil ikke dele dem med dig!” Igen dette kolde, nådesløse smil. Som om noget lå og ulmede lige bagved. ”Faktisk burde de være mine forældre, min familie. Ikke din.”
   ”Hvorfor siger du alt det, Tommy?”
   Han rystede let på hovedet og stak hænderne i lommen. ”Jeg tror ikke rigtig, du forstår det, Mikkel. Jeg har ikke tænkt mig at flytte. Tvært imod har jeg tænkt mig at blive boende for altid … og jeg har ikke længere lyst til at dele værelse med dig.”
   Jeg slap bolden og trådte instinktivt et skridt tilbage, da han pludselig trak kniven op af lommen. Køkkenkniven. Kniven fra mit hjem.
   Bladet skinnede ildevarslende i sollyset.
   ”Jeg har delt meget med dig, Mikkel. Jeg ville oven i købet have delt Sille med dig, hvis ikke du havde været sådan et tudefjæs. Nogle gange er du bare så skide hellig!”
   Mine øjne kunne ikke slippe kniven, der fejede gennem luften mellem os.
   ”Men en familie er ikke noget, man deler. Det sagde du også på en måde selv. Så det er jo ikke, som om jeg ikke forstår dig, det kan du vel godt se, ik’? Det er mere det, at jeg heller ikke vil dele dem med dig mere, og jeg har da slet ikke tænkt mig at flytte ud nu. Nu har vi det jo lige så godt … Hvis altså ikke det var på grund af dig.”
   Kniven huggede ud efter mig. Jeg sprang til side, men den flænsede alligevel min trøje og lavede en blodig fure hen over min mave. Hvis jeg havde lynet jakken, var jeg måske sluppet. I stedet gispede jeg nu overrasket over smerten.
   ”Tommy, lad os nu bare snakke om det,” gispede jeg med gråden tæt på.
   Han lagde hovedet lidt på skrå og rynkede på næsen. ”Nogle gange er du virkelig irriterende. Som en myre man ikke kan slippe af med. Og hvorfor skal du altid være så dum over for dine forældre?”
   Et nyt hug. Denne gang slap jeg uden for knivens rækkevidde, men jeg havde en frygtelig forudanelse om, at det ikke kunne blive ved.
   Blodet lavede en mørk plet på min trøje. Såret på maven sved.
   ”Det burde være min familie!” hvæsede Tommy. Vanviddet fik hans øjne til at lyse op. Et øjeblik undrede jeg mig over, hvorfor det aldrig var gået op for mig før. Jeg havde jo set hans øjne lyse på den måde tidligere. Hvorfor havde jeg ikke forstået …?
   ”Min!” Han huggede ud efter mig igen. Nærmest instinktivt sprang jeg til side og væltede så ind over ham. Trods min ringe vægt faldt han omkuld. Kniven gled ud af hans hånd.
   Jeg kastede mig frem efter kniven. Et øjeblik kæmpede han imod mig, forsøgte at trække mig væk, så han selv kunne få fat i den. Så lå den i min hånd.
   Jeg vendte mig om og stak blindt ud efter ham. Igen og igen. Nogle gange ramte jeg, andre gange undveg han. Men det sidste stød gik rent ind.
   Han slap grebet om min ankel. Gurglede. Åbnede og lukkede munden som en fisk. Blodet piblede frem fra stiksår på hans overkrop, men værst var såret i hans hals. Synet af blodstrålerne mindede mig i et flygtigt øjeblik om et springvand.
   Han forsøgte at sige noget, men det gav ikke rigtig mening.
   Langsomt kom jeg til mig selv. Som om jeg var drevet bort med en tåge, der nu endelig lettede. Med et grådkvalt udbrud smed jeg kniven fra mig. Mine hænder var dækket af blod. T-shirten var plettet af både mit eget og hans.
   Jeg havde ikke lyst til at se, men på en måde var jeg nødt til det. Blodet strømmede ikke længere ud fra hans hals med samme voldsomhed. Øjnene så på mig med et glasagtigt skær.
   Et sidste krampagtigt forsøg på at få luft eller tale.
   Så lå han stille.
   Jeg vendte mig bare om og løb.

***


Ti år senere.

”Hvordan har du det i dag, Mikkel?”
    ”Udmærket,” svarer jeg og smiler til Klaus, min faste psykolog gennem de sidste tre år. Jeg kan lide ham, føler mig tryg hos ham. Ligesom jeg føler mig godt tilpas i den dybe lænestol med udsyn til blå akvareller på væggene.
    ”Er der noget nyt, du gerne vil tale om i dag?”
    Jeg tøver, men ryster så på hovedet.
    Han nikker tilfreds. ”Godt. Jeg tror, det er på tide, vi taler om Tommy igen. Det er ved at være længe siden, vi har snakket om, hvad der skete dengang.”
    Det er rigtigt. I lang tid har vi snakket om mit forhold til mine forældre, det forliste forhold til Jane og derefter mest om mit liv, som det er i dag. Arbejde, sociale tilhørsforhold, romantik …
    ”Hvad føler du i dag, når du tænker på Tommy?”
    Jeg stryger en hånd gennem håret og skæver over mod døren. ”Tja … på en måde føler jeg stadig, at han er … var min bedste ven.”
    ”Er du vred på ham?”
    ”Nej.” Jeg ryster hurtigt på hovedet. ”Nej, jeg synes nok mere, at det var synd for ham dengang. Når man ser tilbage nu, er det jo nemmere at se de ting, man ikke bemærkede dengang, man var barn. Dengang syntes jeg jo, at Tommy havde et fedt liv.”
    ”Tænker du stadig meget på ham?”
    ”Hver dag.”
    ”Er du vred over, at han angreb dig med kniven?”
    ”Nej.”
    ”Heller ikke selv om han kunne have slået dig ihjel?” spørger Klaus og kan ikke skjule antydningen af forundring i stemmen.
    Jeg skæver atter mod døren og ryster så på hovedet. ”Nej, det var jo ikke hans skyld.”
    ”Hvordan skal jeg forstå det?”
    ”Hvis Tommy havde haft et ordentligt liv, ville han aldrig have gjort det. Psyke kontra miljø og alt det der, ik’?”
    Han læner sig tilbage med et stille smil. ”Jo.”
    ”Det er jo også længe siden,” mumler jeg og har svært ved at få blikket væk fra skyggen ved døren.
    ”Ingen kommer og afbryder os, Mikkel, det ved du vel?”
    Jeg nikker.
    ”Mikkel, har du øjeblikke, hvor du føler dig forfulgt?” spørger han og læner sig frem i stolen med rynket pande.
    ”Jeg er ikke sindssyg!”
    Klaus smiler. ”Det har jeg heller ikke sagt.”
    Jeg retter nervøst på skjorten, forsøger at fæstne blikket på en af de blå akvareller, men hele tiden bliver blikket tvunget i retning af døren.
    Hvordan kan han bare stå og smile sådan? Ønsker han, at jeg skal fortælle nogen om det?
    ”Nogle gange …” Jeg rømmer mig. ”Men er det ikke normalt? Er det ikke bare en naturlig frygt – ligesom at være mørkeræd?”
    ”Er du da mørkeræd?”
    ”Nej, mørket kan ikke gøre nogen noget.”
    Desuden er han ligeglad med, om der er mørkt eller lyst – han er der jo altid.
    ”Stoler du på mig, Mikkel?”
    Jeg nikker.
    ”Vil du fortælle mig det, hvis noget går dig på, eller hvis du er nervøs?”
    Han står henne ved døren og griner, ruller lighteren mellem fingrene. Hver gang den er blevet vendt en omgang, klikker han og en lille flamme lyser op et par sekunder. Det skæve grin og glimtet i øjnene er det samme som dengang. Han har ikke forandret sig.
    'Nå, Mikkel – Er du stadig min bedste ven?'
    ”Der er ikke noget galt,” fortæller jeg Klaus og tvinger mig selv til at trække vejret dybt. De gentagne klik er ved at drive mig til vanvid.
    'Dygtig, dreng. Lad os nu komme ud og støve noget fisse op. Det her er kedeligt.'
    Klaus ser undersøgende på mig, nikker så og rækker mig sit kort. ”Mit private nummer står bagpå. Ring til mig, hvis der sker noget … uanset hvad.”
    Jeg lover det og trækker hurtigt i jakken. Tommy er utålmodig, jeg vil gerne væk.
    Tommy griner smørret. 'Er han gift? Måske har han sig en dame, der godt kunne bruge noget forandring i sit liv. Sådan en psykoplaprer har sikkert slap pik!'
    Jeg ser nervøst ind i Tommys øjne, ser vanvid og liv, der hvor der burde være død.
    Han dukkede op igen en uge efter, jeg havde stukket ham ned i skoven, og sagde, at jeg nu skyldte ham. At jeg var i gæld til ham resten af mit liv, fordi han ikke længere selv kunne tale, føle eller gøre. Så i ti år har jeg halvdelen af tiden været mig selv, den anden halvdel har jeg ageret på vegne af ham. Måske overtager han mig en dag helt …
    Mikkel, Tommys bedste ven!
    Han fører an ud i aftenmørket med retning mod den indre by. Jeg følger med. Et sted dybt inde glæder jeg mig næsten til at se, hvad natten har at byde på … eller er det Tommy, der gør det?

Har du nyheder, ideer eller andet, du vil have med i Nyhedsbrevet, så skriv dit oplæg til Nyhedsbrevets redaktør (nyhedsbrev@forfatterhaab.dk).