Offentlige Tekster

For at se alle teksterne, skal man være medlem og logget ind.
Teksterne er beskyttede efter de almindelige regler om ophavsret, der indehaves af forfatteren

 | Seneste | Alle tekster | Ratede tekster | Tilfældig tekst | 

FORBUDT KÆRLIGHED del del 3 af 3

Af Jannie Duunkjær

Samlet score: 14.67 (ud af 20 mulige)

Forfatteren har en note til teksten

Del 3
   På trods af mine kun 18 år og det faktum at Mette var chefen og jeg var eleven, så behandlede hun mig altid som en fuldstændig ligeværdig.
   Mette var ikke typen der skelnede.
   Jeg følte mig hurtigt fortrolig med hende og en dag, - ud af det blå synes jeg - så spurgte hun mig om det, alle andre ikke turde.
   ”Sig mig Ida, har du egentlig en kæreste?”
   Jeg stivnede et øjeblik, for nu vidste jeg hvad der kom.
   Jeg sukkede imens jeg fejede mere hår op fra gulvet.
   ”Nej det har jeg ikke.” Jeg håbede hun ville droppe det videre forhør, men så heldig var jeg ikke.
   ”Nå jamen jeg spørger jo bare fordi, at hvis du ikke har en kæreste.... ja så tænkte jeg bare, om du måske har lyst til at møde en af mine venner?” spurgte hun påtaget afslappet imens hun vaskede sæberester væk fra kanten af hårvasken.
   En af Mettes venner, hmm. Det var ret svært for mig at vide hvilken type det så kunne være.
   I den tid jeg havde kendt Mette var jeg stødt på rigtig mange af hendes mandlige bekendtskaber.
   De fleste af dem var kunder i salonen, og var de ikke det, kom de alligevel tit forbi, bare for at sige hej.
   Det drejede sig om unge, gamle, flippere, forretningstyper, de højrøstede og de stille. Alle typer.
   Mette var meget populær.
   ”Jeg leder nu ikke lige efter en kæreste” løj jeg.
   Jeg ville rigtig gerne have en kæreste, men jeg var overbevist om at uanset hvem Mette måtte have i tankerne, så ville det ikke være noget for mig.
   Men hun overraskede mig.
   ”Nå, nej ok hvis ikke du leder så.... Men hvis du nu ledte, du ved hypotetisk set... Ville du så lede efter en pige eller en dreng”?
   Mit hjerte stoppede lige et kort øjeblik. Min krop spjættede en enkelt gang og både kost og fejebakke faldt ud af mine hænder og landede på gulvet med et brag.
   Der var aldrig nogen der havde turde spørge mig direkte!
   Inderst inde vidste jeg jo nok godt hvad jeg var.
   Men ligefrem at sige det højt, kunne jeg det?
   Mette styrtede hen til mig og begyndte febrilsk at samle kost og fejebakke op for mig. Jeg selv var gået i stampe og stod der bare, med fremstrakte hænder og åben mund, som en eller anden idiot.
   Jeg turde ikke kigge hende i øjnene, så jeg stirrede meget koncentreret på hendes hænder imens jeg tog imod de tabte dele.
   ”Tak” mumlede jeg.
   ”Er du ok Ida? Jeg håber ikke jeg fornærmede dig eller noget? Der er jo ikke noget i vejen med at være lesbisk.”
   Ordet gav mig kuldegysninger.
   Var der noget jeg ikke var, så var det lesbisk. At være forelsket i én pige, var da ikke at være lesbisk.
   jeg tog mig sammen.
   ”Nej nej slet ikke. Jeg er bare klodset af natur og så overraskede dit spørgsmål mig HA HA”.
   Jeg grinede lidt for højt, og kunne godt selv mærke at mine ansigts grine-folder ikke var naturlige, men jeg håbede hun ikke ville opdage det.
   ”Jeg er da selvfølgelig til fyre, men jeg gider bare ikke at møde nogen lige nu. Jeg vil hellere koncentrere mig om min uddannelse.”
   Mette stod nu med ryggen til mig, hun var gået igang med vasken igen. Jeg fejede løs, lidt overdrevet energisk, imens jeg ventede på hendes svar.
   Ville hun tro på mig?
   ”Nå ok, jeg skulle bare lige høre. Sig til hvis du skifter mening, jeg har virkelig mange søde drengevenner”.
   Hun troede på mig!
   ”Det skal jeg nok”. Og så snakkede vi ikke mere om det.

Nina og jeg begyndte at se rigtig meget til hinanden.
   Jeg fandt ud af at hun til daglig læste til pædagog.
   Det studie var ikke så tidskrævende, og Tommy var i millitæret, et sted langt væk og derfor var han kun hjemme hveranden weekend.
   Trine havde rigtig travlt med sit arbejde i Netto og når hun havde fri, var hun fuld.
   Hun var begyndt at hænge ud med hendes kollegaer i Netto og deres yndlingsaktivitet var åbenbart at drikke.
   Både Nina og jeg var da med Trine i byen et par gange, men det var ikke så ofte det skete.
   Det var ligesom om Trine synes det var lidt for spændene, det med at være fuld, til at vi havde lyst til at være med.
   Ingen af os havde ihvert fald hverken tid eller lyst til at være med hver gang.
   Det er måske bare mig, men SÅ sjovt synes jeg ikke det er at miste kontrollen over mig selv, jeg er i forvejen klodset og bryder mig ikke så meget om den forstærkning alkohol har på lige den del af min personlighed.
   Og med Trine blev man altid meget fuld, det var på en måde en naturlov.
   Ingen vidste helt hvorfor, men det var svært ikke at hoppe med på Trines facination af alkohol-procenter når man var med hende i byen.
   Nina fortalte mig at hun havde det ligesom mig.
   At hun heller ikke hverken kunne eller ville følge med Trine.

En dag Nina og jeg sad hjemme hos hende, faldt snakken – igen – på Tommy.
   Vi havde været sammen det meste af dagen, det var søndag og dagen havde budt på lidt madlavning, lidt slik-spisning, en masse tøsesnak og ellers bare ren afslapning.
   Stemningen imellem os var fuldstændig naturlig og vi kendte efterhånden hinanden rigtig godt.
   Vi sad ved siden af hinanden i hendes slå-ud sofa og så en eller anden gammel film i fjernsynet.
   ”Ida, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med Tommy”.
   ”Hvad mener du?” spurgte jeg og proppede distræt endnu en chips i munden.
   ”Det er bare her på det sidste... jeg er begyndt at kede mig lidt.”
   Jeg var straks opmærksom. Jeg satte mig op, stillede skålen med chips fra mig og kiggede på hende for at opmuntre hende til at fortsætte.
   Der var en halv meter imellem vores kroppe, men nu rykkede Nina lidt på sig, så hun kom til at sidde lige overfor mig, med højst 20 cm imellem vores ansigter.
   Hendes kæmpe øjne stirrede ind i mine, og jeg blev genert og meget bevidst om farven på mine kinder med det samme.
   ”Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det... men det er ligesom om han ikke har lige det jeg har brug for. Eller, han har noget, men der er også noget der mangler”.
   ”øh...” Jeg havde ikke noget mere begavet end det at sige så jeg sagde ikke mere.
   Da det gik op for Nina at jeg ikke havde tænkt mig at svare hende fortsatte hun.
   ”Altså jeg mener bare at jeg nogen gange får lyst til at gøre noget skørt.
   Noget anderledes og vanvittigt. Noget øhm... nyt, altså noget jeg ikke har prøvet før. Kender du det Ida?” Hendes hånd lagde sig tilfældigt ved siden af min.
   ”ja da, det kender jeg godt.” svarede jeg hurtigt, meget bevidst om den hånd der næsten rørte min.
   Hvad mente hun?
   Mit hjerte galoperede afsted og jeg fik det meget varmt.
   Jeg forsøgte af alle kræfter at vise hvor upåvirket jeg var af hende, ved at sidde helt stille. Jeg gjorde et forsøg på at lægge mine ansigts folder i helt naturlige, almindeligt interesserede træk. Jeg mente det lykkedes for mig.
   Hun lænede sig lidt frem og kiggede endnu mere intenst i mine øjne. Det så faktisk ud til at hun ville kysse mig, men det kunne jo ikke passe, tænkte jeg.
   Nina var ikke forelsket i mig.
   Hun havde ikke de samme mærkelige tilbøjeligheder som jeg havde.
   ”Når du siger noget skørt, hvad kunne det så være?” spurgte jeg hende.
   Jeg kunne høre på min stemme at den håbede lidt for meget, selvom jeg af al magt forsøgte at bremse ethvert tegn på håb. Ingen grund til ligefrem at invitere skuffelsen.
   Hendes blik hypnotiserede mig så jeg ikke kunne kigge væk.
   Da hun så mine kinders forvandling, fra sne til jordbær, smilede hun lidt og så afventende på mig.
   Men da jeg bare blev siddende uden at gøre andet end at forvandle mig til en tomat, så kiggede Nina til sidst væk igen.
   Som om hun havde haft en ide, som hun lige nu opdagede, havde været en dårlig ide.
   Hun sukkede og lænede sig tilbage som om hun ville se resten af filmen.
   ”Det kunne være hvad som helst.” sagde hun afslappet, uden at kigge på mig.
   ”Vi kunne f.eks. gå i byen i aften og se hvor mange gratis drinks vi kan score? Eller vi kunne begynde at gå til folkedans, eller vi kunne hoppe ud fra en bro. Jeg keder mig og har bare brug for at bryde hverdagen.”
   ja jeg tænkte det jo nok. Nina ville ikke noget med mig, hun ville bare noget med nogen. Alle andre end Tommy.
   Jeg forsøgte at skjule skuffelsen som i øvrigt var latterlig. Som om mine fantasier nogen sinde kunne blive til mere end bare fantasier, hvad havde jeg regnet med?
   ”hmm... jeg hader at danse, og jeg går ikke i selvmordstanker. Så jeg er nok mest med på det der med en tur i byen”, sagde jeg og smilede et lille falsk smil.
   ”Ja... vil du med i aften så?”
   ”ja helt sikkert. Fedt.”

Uploadet 20. februar 2010

Rate og kommenter teksten