For at se alle teksterne, skal man være medlem og logget ind. Teksterne er beskyttede efter de almindelige regler om ophavsret, der indehaves af forfatteren
Nu er jeg netop vågnet fra en nylig bersærk.
Skader fra den sidste uge folder sig stadig ud
- ånder endnu -
lidt som hænder der folder sig sammen i bønner,
ønsker, og ber om dristige løfter
møntet på ned- og oplevet tid;
alt imens skader fra fjernere døgn
som altid smiler som ar, de sikreste løfter,
rene som iod!
- Jeg vil ha kaffe og stille musik,
og dvæle ved billeder fra barndommen
knipset af min far, en æstetisk bagage -
så lektier til en lære fra en svunden alder
vil genkaldes skarpt på min indre flade,
som hæves Atlantis op af havet
båret af en endeligt tilgodeset
arkitektonisk plade;
for det er mig på det-der billede
den samme dreng,
mysticismen i sin fulde flor
ja dét ser jeg for mig, ser
det underlige der altid er der,
nu og her, det strange på englesk.
Tidligere nu, det danske óm,
i tråd med netop lige-nu;
et enkelt moment, alt
en enkelt tid, alt
ET i alle
alle i EN;
ét moment i tråd med alle andre,
jeg vil:
accelerere
jeg vil
fremad nu, båret af min vilje,
af ønsker;
fremad nu, jeg ønsker - -
Jeg vil ha vin og lam, ja tidløs mad,
og jeg vil ha det nu på denne aften.
Jeg vil ha whisky og tackle-football i nat;
jeg vil ha spænding.
Jeg vil ha morderisk procent-poesi,
den slags der bare flyder
som Bukowski ekskrementer,
og råbe dem højt til en strandet pige,
der banker på min dør, for at få et sted at sove;
sovende pige, en spændende kamp
fra holdet der aldrig gir op, whisky og poesi.
Jeg vil ha et blowjob når jeg vågner
suprise!
fra en gammel kæreste, og havregryn og Tarantinos bedste
FIKTION
Vi skal på café og ha kaffe og snakke om minder.
Filacio, Et minde – og efter et ømt farvel
vil jeg hurtigt videre til en halvdum stævning:
Jeg skal bokse med en ven, og bagefter taler vi dybt -
i morgen skal jeg slås med en ven. Som Sport så Klogt.
Jeg vil vinde, og siden skal vi tale om livet.
At tale, At slås – selve livet. FIKTION
Jeg vil i zoologisk med Elias. Vi tager en taxa,
og på vejen læser jeg højt af Den Lille Prins.
Jeg vil snakke med det lille barn, filosofere, og nyde hans tanker:
- Er det godt at leve, Elias? - Ja. - Hvad er godt ved det,
han kigger lidt, som ud i ingenting, som ind i sig selv;
efter kort tid svarer han – At man kan bare tænke noget
sådan her, og han vinker med hånden, - og så gør man det.
- Er det ikke fantastisk? - Jo. Han lyser op.
Vi skal se tigere og flagermus og kolibrier og elefanter,
og jeg skal kaste ham op i luften og gribe hans drengelykke,
og på turen hjem vil han sove op af mig,
og jeg afleverer ham ansvarligt hjem til mor.
Jeg vil være et ikke freudiansk over-jeg; jeg er et menneske.
Samme aften, på tirsdagsbar med ven: jeg bekendtgør,
i mine nyeste vendinger, den gamle sang: at jeg elsker livet,
ikke fordi at jeg er vant til at leve, men fordi jeg er vant til at elske. Fremad.
Vi vil dominere. Vi vil skåle på livet, og siden vil vi spille vores bedste tricks
på et lille sæt sociale dyr, der ikke ved sine levende råd;
det ender som det ender, vi vil bare dominere.
Jeg sover hos mig selv.
Jeg vil være ren: onsdag skal være uden stoffer -
amfetamin, hurtigt sukker, kunstig farve,
det naturlige grundtal, ingen koffein, ingen t h c,
ingen alkohol, acetylsalicyl, kokain, kun sort og hvid,
ingen kunstig farve.
Jeg vil i operaen med klassens nye pige.
Zauberflöte. - nattens dronning skal siden blive min:
naturlig turkis som hun synger, halvt i krystalklart ego,
halvt i skønhed som lyden af feminin par exellence;
vi skal hjem og ae lår som mave, ligge i ske,
ae navle og venusbjerg. Netop lige smage,
ingen grænser krydses, for hun skal være min -
denne dronning, på sigt min mage! Måske.
Torsdag vil jeg læse – hoppe fra bog til bog,
og nedskrive hver en plan jeg får, pension,
hver en frugtbar tanke;
jeg vil svøbe mig ind i grungemusik
en der ikke vil, er en der ik sku være! - og senere -
se moderne Shakespeare på min skærm.
Sidde oppe hele natten: komponere musik,
og recitere gamle digte – ændre her og der,
jeg ændrer mig hele tiden -
komponere til solen står op
bare elektriske guitarer
i krydsild, inferno
med akustisk piano
og nedspillet congas
i modrytme;
alt skal flyde i en heftig strøm, en rytmisk flod
et primtal over fjerdedele, en rytmisk bersærk,
ekstasens harmoni –
et primtal over fjerdedele
dét ser jeg for mig, hører
med reciteret poesi midt i denne phrenzy -
dubbet af computerstemmer -
med temaer som kroppens regeneration
personlighed an sich,
ungdommelighed eller retfærdig krig -
og siden vade hvileløs i morgenmenneskets mylder,
som søvnløs drone, en Seeberg-spion i de trættes travle rige;
crashe et hotel, vil jeg, og sove uden ur – som man sover bedst -
og det giver sådan en lyst til at spille:
trommer, kan I tro det,
så når jeg vågner frisk vil jeg løbe hjem og tæve mine tønder
til hænderne bløder fra vabler
og gulvet er dækket af savsmuld:
manifestet fra en aggressiv udbryderkonge af det evige rum,
ja en hær af tusinde Hamlets, ubevidst i en hjerneskal, AGRESSIV
over barndomslykke fængslet, en opdragelse,
en arvesynd og tandsætsfejl - en imperfektion
som alle må forstå
– og da - rense mine hænder med alkohol
og vaske min krop i dampbad og spa;
en anstalt med stolte og nøgne kroppe;
jeg vasker min i tavshed og summende mantra,
jeg er et menneske, tiltrængt sabbat, pause.
- og da lidt sne, før jeg går ud i byen
for at glemme dagens navne,
måske jeg finder nogen jeg dybt foragter, hvilket jeg håber,
- for da at fortælle dem hvem de er, hvad de er lavet af,
og voldtage hver af deres synder verbalt,
for de er så nemme at se
og klædt så let og pirrende desuden;
jeg får tæv alene, men kæmper bravt:
jeg vil selv slå sjælen ud af nogle stykker
jeg vil selv slå sjælen ud af nogen stykker. -
Sjælen i stykker: Urimeligt? -
De kan skam få små stykker af min -
jeg har så løse lommer. Såvel som næver. -
Stærke ærlige himmelstøv, hvide hvide sne!
Jeg vågner fra en nylig bersærk; står rolig op
– kroppen ryster nok - den skal ha iod.
Men rolig: jeg har ganske glemt hvilken dag det er,
og sådan vågner man bedst.
Da vil jeg ud på indkøb:
årstidens grøntsager, ingen fremmede frugter,
fillet fra et krondyr,
middelhavets mest uskyldige olier;
herefter vil jeg ringe til min bedste ven,
og høre om han har tid til at dele et køkken.
Vi spiser i salighed.
Kun et fåtal af ord med skrøbelig vægtning
digtet for at prise nuet, intet andet ytres mens vi spiser;
og siden vil vi snakke om fælles minder, samt fremtidsplaner,
og siden meditere i samme rum, chi-ring chi-ring
en sætningsmassakre: et åndehul;
og siden bestille en vogn hjem til fælles venner og deles om de sidste
spidse nøgenhatte fra efterårets høst: Opleve liv fra andre verdener,
kende månens vægt og rum, afstand til solen, sin egen plads:
matematik og kunst og private myter
i et sandeligt fantastisk væv – en kosmisk fest -
gode venner hånd i hånd.
– Hvad bliver dog ikke kaldt ulovligt!
Vi vågner og deler æg og hvide toasts til morgenmad;
køber gyldne øl og starter tidligt med at bowle;
et spil eller to; jeg må sige farvel for nu,
mit prockband venter. Vi øver, vi spiller
koncert om aftenen. Alle er der og alle lytter, min vilje takker,
i glædesrus: alle lytter! Og bagefter:whisky til bandet,
vi drikker os horn i panden, sent om natten, syge i byen:
finder nogen vi hader, voldtager hver af deres synder verbalt.
Vi klarer os med de par venner,
der ikke har forelsket sig, IMELLEMTIDEN,
eller er mødtes med gamle kærester i løbet af den smukke nat.
Jeg vil vågne fra en nylig bersærk, og da vil jeg tragte renhed;
JA dette ved jeg i det svimlende store virvar, og ellers ved jeg intet;
ingen stoffer og ingen fremmede tanker - ingen fremmed ånd -
renhed
kun mig selv, ligesom André, man forstår måske:
i kontakt med sin egen død.
Ét nu i tråd med alle andre.
Fremad! At se
fremad.
Et moderne digt i særklase. Mange forskellige billeder farer frem og tilbage. Nogle steder er jeg dog lige ved at tabe pusten.
Fra: Bente Astrup8. marts 2010 Point tildelt: 5
Tempo og fart på alle aspekter i livet. Jeg var absolut underholdt og føler, at jeg fik lov til at kigge med over skulderen i fortællerens liv.
Fra: Anja Adjoh6. marts 2010 Point tildelt: 5
Det flyder fra dig som skidt fra en spædekalv og sikken et tempo! Man bliver helt forpustet. Det får mig til at føle at mit til tider travle liv ikke er andet end dræbersnegle tempo
Fra: Peter Fjelstrup3. marts 2010 Point tildelt: 5
Imponerende! Man bliver fanget af tankemylderet. Der er ikke tid til at meditere over de enkelte billeder, man jager videre. Der er nok lidt meget sne over det, men det giver alligevel et godt nærbillede af et autentisk menneske, et menneske, der næppe har brug for vores kommentarer. Du skriver os helt ind i kernen af din vågne bevidsthed. Mere kan vi ikke forlange. Når du bliver accepteret, vil det blive kult. Jeg ved ikke, om forfatterhaab er helt det rette forum for dig. Du er vel bevidst om, at din livstørst skiftevis enten skræmmer os andre eller får os til at blive misundelige. Ville du kunne rappe i dette tempo f.eks? Pas på dig selv, så skal du nok få dit gennembrud.
Fra: Kim W. Jensen28. februar 2010 Point tildelt: 5
En 4-5 stykker! Fanger heller ikke titlen. Kan bedre lide "din August". Men totalt godt gået her
Fra: Brian Petersen28. februar 2010 Point tildelt: 4
Jeg fanger ikke titlen og fanger sikkert heller ikke meningen med ordene..
Til gengæld fanger ordene med et hæsblæsend tempo. Fuld fart på med tankevækkende attitude. Godt.
